Bookabout
Liget ved Langebro
Om denne boken
HELE DANMARKS DARLING LINSE KESSLER DANNER NY KRIMIDUO MED FORFATTER OG ENTERTAINER LUKAS BIRCH FORÅRSSOLEN GLIMTER PÅ BRYGGEN, MEN I SKYGGERNE LURER EN ISKOLD MORDER Den unge nyansatte journalist Signe Messborg har kun lige hentet nøglekortet til københavnermediet AMAG, da liget af en dealer fra Bryggens hashloge bliver fundet ved Langebro. Med ét står Signe midt i drabssagen og må håndtere ambitiøse kolleger, i forvejen kriminelle mistænkte og en gammel flamme hos politiet. Hun tyer til Bryggen-kendingene på stamværtshuset for insiderviden og forsøger at bevare overblikket, mens veninden Olivia vil fikse hendes kærlighedsliv, en stalker rumsterer, og Signes højtelskede mormor, Mopper, skal fejre fødselsdag. LIGET VED LANGEBRO er første bog i serien om journalisten Signe Messborg, født og opvokset på Bryggen. LINSE KESSLER og LUKAS BIRCH har hver for sig skrevet flere bestsellerbøger. LIGET VED LANGEBRO er forfatterduoens krimidebut og første bog i EN KRIMI FRA BRYGGEN-serien. Følg med hos forfatterne:@Lukas_Birch@Linsekesslerofficiel
Hva lesere sier
En hyggekrimi, med tryk på hygge, hvor der lægges vægt på stemning, hygge og karakterer frem for på mørk intens spænding – og netop dér ligger bogens styrke. Jeg gik ind til læsningen med afdæmpede forventninger efter at have set nogle mere lunkne anmeldelser, men blev faktisk positivt overrasket. Historien er hyggelig, humoristisk og befolket med skønne, farverige karakterer, som er lette at se for sig. Bryggen træder levende frem på siderne, og man mærker tydeligt forfatternes kærlighed til miljøet 😊 Dialogerne kan til tider virke lidt karikerede, men uden selv at have været en del af miljøet på Bryggen, kan det meget vel være en del af charmen – og for mig fungerede det. Det gav smil på læben og understøttede den lette, varme tone, som gennemsyrer bogen. Krimiplottet er overskueligt, og opklaringen kommer relativt let, men opleves mere som et bevidst valg end en svaghed, hvor fokus er på stemning, relationer og fortællelyst frem for på hårdkogt efterforskning. Jeg synes spændingen tog til mod slutningen, og blev faktisk fanget, da tempoet steg. Konklusion & anbefaling Liget ved Lange Bro er charmerende, humoristisk og ganske underholdende. Den er hurtigt og let læst og egner sig perfekt til en hyggelig aften med en bog og kaffe i skødet ☕ Ikke en nervepirrende krimi – men en fin, charmerende og stemningsfuld læseoplevelse
Dårligt sprog!
Les den i Bookabout
Hold styr på denne boken, legg den til i listene dine og se hva venner synes.