Bookabout
Lad os blive her
Om denne boken
Vi burde male æg og plukke påskeliljer fra grøftekanten. Spise os mætte i chokolade og påskeskum. I stedet fylder livets store beslutninger. Det er påskeferie, og for første gang skal Mynte og Rhea tilbringe flere dage sammen. I sommerhuset i Hornbæk er planen at nyde hinandens selskab. Men Rhea bekymrer sig om fremtiden – om at søge ind på jura. Hun frygter ikke at passe ind i Myntes influencerliv. Frygter, at hun er for kedelig. Hun klamrer sig til tanken om, at livet begynder, når hun studerer igen. Og Mynte kommer i tvivl. Skal hun også vælge en uddannelse nu, eller tør hun tage et fjerde sabbatår? Hun kan vel ikke leve af at være influencer og dele tanker om handicap og kronisk sygdom? De to ting, der gør hverdagen svær. Det hjælper ikke, at Mynte nægter at bruge sine hjælpemidler eller sin søsters støtte. Påskeferien skal være Mynte og Rheas tid, men hvorfor er det ikke så ligetil at være sammen? LAD OS BLIVE HER er en romance til dig, der elsker sommerhusstemning, katte, klistermærker og hækling.
Hva lesere sier
En skøn lille, let og enormt velskrevet queer romance, Elisabeth kan virkelig lege med sproget og det er en fornøjelse at læse hendes bøger, en tryllekunstner med ord, der bare lige fletter queer og handicap sammen og får det til at fungere. Du bliver taget med ind i en forelskelse, et intimt indblik i Mynthe og Rheas forhold. Men også med en sårbarhed og en tvivl, når man ikke får sat ord på sine følelser. Der er meget usikkerhed hos både Mynthe og Rhea, men jeg syntes også de vokser med opgaven og udvikler sig. Den er medrivende, sårbar, rørende, YA, reflekterende, sød og hjertevarm. Det er en bog der efterlader en eftertænksom og med en forståelse for diversitet og udfordringer. Bogen er læst som en readalong hen over påsken, hvor den matcher kapitlerne i bogen og det har været skønt at chatte med de andre om dagens kapitler. Men den kan til hver en tid læses på alle tider af året. Det er en queer lidt spicy romance, med den fineste forside. 4,5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️✨ Bogen er noget for dig hvis: 🩷 Du elsker hygge 🏳️🌈 Kan lide et queer persongalleri 👩❤️💋👩 Lesbisk parforhold 🌸 Læser YA 💞 Læser romance 🌶️ Kan lide Spice i bøgerne
Les den i Bookabout
Hold styr på denne boken, legg den til i listene dine og se hva venner synes.